STRIKKECAFÉ PÅ SCANDIC HOTEL
På Garnstafet 2023 fortsætter vi en gammel tradition med at afholde strikkecafé på Scandic Aarhus City Hotel i Østergade lørdag aften. Caféen åbner kl. 17.00, og der er mulighed for at købe et mindre måltid og drikkevarer.
Ca. kl 19.00 er der modeshow med modeller fra de 8 garnbutikker, så du kan få inspiration og ideer til dine kommende projekter.
Så grib dit strikke- eller hækleprojekt og kom til strikkecafé med alle os fra de 8 garnbutikker i Aarhus.
Deltagelse i caféen er gratis, og det er ”først til mølle”.
Vi glæder os til at se dig!