



STRIKKEBIO i Biografen på Trøjborg
Link til køb af billetter: Klik her
I år begynder Garnstafetten fredag 2. juni kl. 19.00, i Biografen på Trøjborg, hvor Biografen inviterer til forpremiere på filmen Toves værelse.
Biografen skriver:
”Filmen Toves værelse handler om den berømte danske digter Tove Ditlevsen, kendt for bl.a. Man gjorde et barn fortræd, Barndommens gade og Blinkende lygter.
Paprika Steen spiller Tove Ditlevsen, der i 1960’erne levede sammen med Ekstra Bladets chefredaktør, Victor Andreasen, i et stormombrust ægteskab.
Paprika Steen og Lars Brygmann har tidligere spillet overfor hinanden i teaterstykket af samme navn.
Filmen er instrueret af Martin Zandvliet, der tidligere har stået bag bl.a. Dirch og Under sandet.”
Allerede fra kl. 18.00 er der strikke/hækle-hygge i Foyeren, hvor du kan nyde en drink i selskab med andre Garnstafetdeltagere. Under filmvisningen er der svagt lys i salen, så der kan strikkes til filmen.